Referencer

Dette oplever mine kunder

Jeg bliver budt varmt velkommen. Efter behagelig samtale bliver jeg blidt ført ind til min kerne og problematikkerne, som er en  del af min “ryksæk”, presser sig på, (incest, omsorgssvigt) De overbevisninger jeg tog med mig fra barndommens skygger, bliver blidt opløst og nye bliver nu lagret i min bevidsthed/underbevidsthed – En helt enestående oplevelse. Det er via en blanding af clairvoyance og en dyb indsigt, jeg bliver forløst. Efterfølgende har jeg mærket en dyb fred med mig selv og afklaring. Har nu fået mod på at efterstræbe min drøm om at starte som alternativ behandler. Tusind Tak 
Lis, 57 år. Pædagog.


Jeg har været hos Sina fire gange, for fire forskellige problemer som jeg har døjet med.1. session var for min høfeber som har plaget mig i 20 år. Jeg har været på alverdens medicin fra maj til august og de seneste 5 år har jeg også fået binyrebarkhormon sprøjtet i kroppen, for at kunne bevæge mig udendørs under græspollensæsonen. Efter den ene session har jeg nu for første gang kunne undvære min injektion og jeg vil vurdere at mine gener er reduceret med 90% De sidste 10% er direkte forbundet til mit stress og dermed kan jeg også regulere dette. Forstået på den måde at jeg fokuserer på mit åndedræt når jeg oplever at næsen eller øjnene klør, og så snart jeg har fået kontrol over stresset, så fortager symptomerne sig. Jeg havde ingen forventninger da jeg kom, men jeg er blæst væk af hvor effektiv Sina behandling har været! Efterfølgende har jeg fået behandling for netop stress og præstationsangst og resultaterne er også her imponerende. Jeg havde store problemer med at holde nerverne i ro når jeg skulle på kundebesøg for mit arbejde, årefter en session har disse nerver fortaget sig med ca 80% Det er intet mindre end dybt imponerende det hun kan og jeg kan kun give Sina min varmeste anbefaling.
Christian 43 år, ingeniør


Så snart jeg træder ind hos Sina føler jeg mig tryg og accepteret. Jeg føler en ophøjet ro og respekt. En instinktiv følelse af tillid, som tilstedeværelsen af engle.
Sina tager mig på en omsorgsfuld, tillidsfuld, tryg og kærlig rejse. Sina tager naturligvis udgangspunkt i mit behov, mine ”overskrifter” og beder respektfuldt om lov til at træde ind i ”mit space”. Hun tegner klare billeder for mit indre øje – eller er det den anden vej rundt, for jeg oplever det som jeg ser det Sina beskriver i sekundet før, hun beskriver det.
Jeg føler mig nænsomt ledt til præcis dét, jeg har brug for at få øje på og tage hånd om eller har misforstået tidligere i mit liv. Nærmest på magisk vis slippes og heales dét der er godt for mig at give slip på via Sina ord, guidendes og healing.
Meget præcis går Sina tilbage gennem generationer og healer, det der skal heales. Jeg mærker noget skifte og heales i mit sind. Noget jeg ikke nødvendigvis har kunne formulere helt præcist selv. Der bliver virkelig healet gennem generationer og jeg har oplevelsen af at have bevæget mig gennem tid og rum. Jeg kan på det varmeste anbefale Sina’s Theta healing.
Kh, Brit Demskov


Sina er en utrolig grundig, kærlig og skarp terapeut og det er tydeligt at man er i professionelle hænder med stor erfaring. I bare en enkelt session kommer hun ind i kernen og de forskellige aspekter omkring den udfordring man kommer med og jeg har mærket tydelige forandringer hver gang Sina har behandlet mig. 
Martina

Her er hvad nogle har oplevet ved et privat gongbad og fælles Gong lydbad:

“Begge gange, både privat og fælles Gong lydbad, har været helt fantastiske oplevelser, meget forskellige og helt særlige. Sina formår at skabe trygge og rare rammer omkring gong-badet, hvilket gør det at slappe af og være til stede og nyde gongens helt unikke lyd og vibrationer. Det kan føles som en hel rejse ud i universet, mens man bare sidder helt stille i en stol i en halv time! Det kan også føles som et indvendigt brusebad, hvor celler og organer er friske og meget vågne efterfølgende. Jeg har også oplevet at følelser bliver forløst efter et ’bad’ i lyd. Kan varmt anbefales!”
Lotta
 


Jeg har fået 2 individuelle og et gruppe gong lydbad hos Sina Kalsbøll og har haft en fantastisk umiddelbar respons. Badene er startet stille med noget der kunne minde om hvalsang, dette gav mig association om at befinde mig dybt nede i et ocean og være et med havet. Jeg fik også en association om at befinde mig i en livmoder, hvilket gav mig en følelse af at være helt tryg og fuldkommen beskyttet. Derfra var det en rejse i respons på de lyde Sina frembragte med gongen, der var alt fra den mere neutrale respons til den følelsesmæssige respons med glæde, taknemmelighed, sorg og vrede, kropsligt reagerede jeg med at blive træt og føle mig totalt afslappet. Det virkede som at gong badene åbnede mig op for at være bedre i kontakt med mig selv på en dybere og en god måde. På flere tidspunkter i den sidste halvdel af gong badet var lyden meget intens, dette gav mig en følelse af at jeg og alt manifesteret gik i opløsning og dette efterlod mig i en følelse af ren væren, hvor jeg var forbundet ned alt. Dette var en meget fredfyldt oplevelse. Tusind tak! Jeg kan på det varmeste anbefale gong bade.
Niels

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.